Familiebehandling i hjemmet kan være en mulighed, når konflikter, fastlåste samtaler eller en presset hverdag fylder for meget. Hjemmebesøg er dog ikke det eneste valg. Samtaler i en klinik, forældrerådgivning eller et forløb gennem kommunen kan også være relevante. Valget afhænger blandt andet af, hvad I har brug for hjælp til, hvem der skal deltage, og hvor I kan tale mest åbent. I behøver ikke have en færdig forklaring på problemerne, før I tager den første kontakt.

Overvejer I familiebehandling?

Forskellen mellem behandling hjemme og samtaler uden for hjemmet ligger først og fremmest i rammerne. Hjemme kan familiebehandleren få indblik i de situationer, I ønsker hjælp til, mens de foregår. Og familiebehandling i hjemmet kan dermed give et konkret udgangspunkt for at arbejde med aftaler, grænser og måden, I taler sammen på. Samtidig inviterer I et andet menneske ind i familiens private rum. Derfor skal både børn og voksne vide, hvad besøget indebærer, og have mulighed for at fortælle, hvordan de har det med det.

Tag for eksempel en familie, hvor aftensmaden ofte ender i skænderier om telefoner og bordskik. Ved et hjemmebesøg kan behandleren efter aftale være med omkring måltidet og bagefter tale med familien om, hvad der skete. I et samtalerum vil arbejdet i højere grad tage udgangspunkt i familiens beskrivelser. Begge tilgange kan være relevante, men de giver forskellige muligheder for at forstå samspillet.

Samtaler uden for hjemmet kan passe bedre, hvis I har brug for afstand til hverdagens afbrydelser. Nogle børn og voksne taler friere på et neutralt sted. Andre har svært ved at sidde i et fremmed lokale og fortælle om noget privat. Spørg også jeres barn, hvad der vil føles mest overskueligt, uden at lægge ansvaret for beslutningen over på barnet.

Overvej desuden, om det primært er de voksne, der har brug for støtte, eller om hele familien skal inddrages. Forældrerådgivning kan være relevant, når I ønsker sparring om jeres egne reaktioner og indbyrdes aftaler. Et familieforløb kan rumme både fælles samtaler og samtaler med enkelte familiemedlemmer. Bed om at få forklaret, hvad de konkrete tilbud indebærer, frem for alene at vælge ud fra deres navne.

Den første kontakt med en familiebehandler

Brug den første henvendelse til at få afklaret mulighederne. I behøver ikke beslutte jer for et længere forløb med det samme. Beskriv kort, hvad der fylder, hvad I allerede har forsøgt, og hvad I håber bliver anderledes. Bed derefter behandleren forklare, hvordan vedkommende vil vurdere, om hjemmebesøg passer til jeres situation.

Spørg konkret til uddannelse, efteruddannelse og erfaring med familier med lignende udfordringer. Titlen familiebehandler fortæller ikke i sig selv, hvilken uddannelsesbaggrund personen har. Få også arbejdsformen beskrevet. Skal behandleren observere, deltage i aktiviteter eller hovedsageligt tale med jer? Hvordan bliver barnets perspektiv hørt, og hvordan håndteres uenighed mellem forældrene? Svarene kan hjælpe jer med at vurdere, om tilgangen passer til jeres behov.

Ved privat betaling bør I få skriftlige oplysninger om pris, besøgets længde, eventuel betaling for transport og regler for afbud. Undersøg også, om telefonsamtaler, forberedelse eller skriftlige vurderinger bliver faktureret særskilt. To tilbud med samme timepris kan have forskellige samlede omkostninger. Spørg, om I kan begynde med en afklarende samtale frem for at købe et længere forløb på forhånd.

I kan også kontakte kommunens børne- og familieafdeling og spørge til rådgivning og støtte. Kommunen kan oplyse, hvilke tilbud der findes, og om hjælpen kræver en nærmere vurdering af familiens behov. Et kommunalt tilbud og et privat forløb kan have forskellige rammer for mål, dokumentation og deltagere. Få præciseret, hvem der modtager oplysninger fra samtalerne, og hvilke regler der gælder for fortrolighed og underretningspligt.

Jeres families hverdag og behov kommer først

Et forløb skal kunne fungere i den hverdag, I faktisk har. Tal om arbejdstider, skole, søskende og pladsen i boligen, før I aftaler faste besøg. Hjemmebesøg sparer jer for transport til et samtalested, men kræver stadig tid og opmærksomhed. Aftal, hvordan I håndterer afbrydelser, og om nogle samtaler skal foregå uden børnene til stede. Overvej også, hvor I kan sidde, så andre i boligen ikke behøver at lytte med.

Børn skal have en forklaring, der passer til deres alder. Fortæl, hvem der kommer, hvad personen skal hjælpe med, og hvad der forventes af barnet. Undgå at fremstille besøget som noget, der skyldes barnets opførsel. Hvis et barn ikke ønsker at deltage i en fælles samtale, bør I drøfte med behandleren, hvordan barnets perspektiv ellers kan inddrages. Barnet skal ikke stå med ansvaret for, at forløbet lykkes.

Aftal konkrete mål, som giver mening for jer. Det kan være at kunne afslutte en uenighed uden råb eller at få tydeligere aftaler mellem de voksne. Aftal også et tidspunkt, hvor I følger op på, om arbejdsformen passer, og om I oplever ændringer i hverdagen. Hvis hjemmebesøg føles for grænseoverskridende, kan I undersøge muligheden for samtaler et andet sted eller en kombination af forskellige rammer.

Fælles samtaler er ikke altid det rette udgangspunkt. Hvis der er vold, trusler eller frygt for følgerne af at tale åbent, skal sikkerheden afklares før et fælles forløb. Bed om mulighed for at tale alene med en relevant fagperson, så situationen kan vurderes uden den anden parts tilstedeværelse.

Skal alle deltage i familiebehandling i hjemmet?

Ikke nødvendigvis. Deltagelsen bør aftales ud fra formålet med forløbet og de enkelte familiemedlemmers behov. Nogle samtaler kan være forbeholdt forældrene, mens andre kan inddrage børnene. Spørg på forhånd, hvordan behandleren tilrettelægger samtalerne, så børn ikke skal overvære drøftelser, der hører til mellem voksne. Hvis deltagelsen ændrer sig fra gang til gang, bør alle vide, hvem der er med, og hvad samtalen skal handle om.

Kan I skifte fra hjemmebesøg til samtaler ude?

Det afhænger af det konkrete tilbud og de aftaler, der er indgået. Spørg inden opstart, om mødested og deltagere kan ændres undervejs, og om ændringer har betydning for pris eller bevilling. Fortæl behandleren, hvis rammerne ikke fungerer, så I kan drøfte andre muligheder. Få en eventuel ny aftale bekræftet skriftligt, herunder hvor de næste samtaler foregår, og hvem der deltager.